En solskinsdag i maj giver 22-årige Inger sit "ja" til Jonas i landsbykirken tæt på deres gård. Brylluppet er som taget ud af et eventyr med forventning om at leve lykkeligt til deres dages ende.
To drenge bliver født med et par års mellemrum, og familiens liv er fyldt op med fuldtidsjobs og gårdens mange praktiske opgaver. Nærværet forsvinder langsomt mellem ægteparret, og det bliver svært at fastholde kærligheden og fælles mål. Efter 10 års ægteskab beslutter Inger sig for at forlade Jonas - og følge sit hjerte.
Det bliver starten på en kompliceret og grotesk skilsmisse. Kærligheden forvandler sig til en indædt og barsk kamp om børnene, og skilsmissen bliver et levende mareridt med katastrofale følger.
Alting kan gå itu er Ingers personlige fortælling, hvor hun 20 år efter skildrer sit livs mørkeste tid og vejen tilbage til lyset.
Uddrag af efterskriftet:
Må Ingers historie være til inspiration for alle, der kæmper.
Må Ingers historie heale og kaste lys, der hvor den bliver læst.
Må Ingers historie være en udstrakt hånd til dig, der står i en lignende situation.
- Sofia Manning
”Ingers bog er vedkommende og personlig. Den greb mig med sin sorg – og med sit håb. Den efterlod mig med indtrykket af en modig kvinde, der har været ude på sit livs hårdeste dannelsesrejse.”
- Sofia Manning
- Forfattercoach Solveig Mørtz
”Min skønneste veninde har skrevet en barsk fortælling om en hård periode i sit liv. Hun skriver med kærlighed, følsomhed og hudløs ærlighed. Jeg bliver selv stadig følelsesmæssigt påvirket, når jeg læser beskrivelserne, selvom jeg kender og har fulgt hende gennem mange år.
Søren Kierkegaards berømte ord ”Livet skal forståes baglæns - men må leves forlæns” er sigende, og for mange svært at efterleve, men HUN gør det. God læsning.”
- Pia Holst Hansen