Som helt ung havde jeg en længsel efter at arbejde med mennesker – et arbejde, hvor jeg kunne glæde andre og hjælpe dem med at udleve deres drømmeliv. Livet førte mig ind i bankverdenen, hvor jeg i mange år arbejdede som rådgiver, leder, projektleder og til sidst også afdelingscoach.
Men i starten af mine 30'ere stod jeg selv i en stor personlig krise. Det blev et vendepunkt. En tid, hvor jeg mærkede, hvordan livet også kan se ud, når alt ryster, og hvor man tvinges til at vælge en ny retning.
Jeg ved, hvordan det føles, når smerte og uro sætter sig i både krop og sjæl – og hvordan det kan forandre et menneske for altid.
Min vej er derfor ikke kun bygget på uddannelse, men også på levet liv. Jeg kender til tab, uro og den indre kamp, der kan følge med, når livet gør ondt. Derfor møder jeg dig i øjenhøjde og med en dyb menneskelig forståelse for det, som kan være svært at bære alene – sådan som jeg selv engang blev mødt, da jeg havde allermest brug for det.
Senere i livet blev det tydeligt for mig, at det at arbejde med mennesker ikke bare var en drøm, men et kald. I slutningen af 40'erne tog jeg det store skridt og uddannede mig til MasterCoach. Året efter blev jeg selvstændig.
Samtidig har jeg mange års erfaring med mennesker gennem ledelse, medarbejderudvikling, coaching og relationsarbejde. Det har givet mig et stærkt menneskekendskab og en evne til at skabe ro, klarhed og retning – også når livet eller relationerne er præget af uro og kaos.
I dag forener jeg coaching, livssamtale og relationsarbejde i mit møde med mennesker. Det er den kombination, mine kunder mærker og NETOP DET, der gør, at samtalerne hos mig ofte bliver både livsforandrende og livsbekræftende.
Tak for at læse helt herned
Alting kan gå itu
I bogen deler Inger ud af sine egne erfaringer med krise, sammenbrud og vejen tilbage til sig selv – et ærligt indblik i det, der siden hen blev fundamentet for hendes arbejde i dag. Bogen er modtaget med over 160 anmeldelser.
Læs den på Mofibo eller Saxo →